Kære læser!

Tak fordi du viser interesse! Herunder ser du mit portræt, som jeg lige malede det i oktober 2015.

”Alene du” fra november 2015 er min første bog, som ikke er faglitteratur. Tidligere har jeg udgivet fagbøger til undervisning i sprog. Nu altså min egen personlige, både smertefulde og lykkelige historie, som har været indsigtsgivende for mig at formulere. Som har været med til at få mig til at føle mig mere hel, mere til stede i nuet, fordi jeg ikke længere hjemsøges af de svære minder, jeg beskriver.

Malene Gruve er mit forfatternavn, som jeg bruger for første gang ved udgivelsen af ”Alene du”. Jeg er mest tryg ved et forfatternavn, som gør det muligt at læse bogen uden at forbinde den med mig som privatperson. Jeg bliver nemlig af og til overvældet af indtryk og håber, at bogen gør sit arbejde selv så at sige, naturligvis sammen med læserne og eventuelt med mig som Malene Gruve på skrift

Siden jeg blev færdig med bogen, har mit liv været anderledes. Jeg føler mig let. Det er som om, at den lethed, jeg efterstræbte som ung, har indfundet sig. Det er meget rart og fylder mig med energi.

Jeg har fået overskud til at vælge, hvordan jeg egentlig gerne vil leve. Jeg fik øje på forskellige muligheder.

Jeg har eksempelvis solgt mit hus og har købt en ny bolig, så jeg flytter i løbet af vinteren 2015, tættere på gode cykelmuligheder ved vandet og i skoven. Tættere på naturen og ud til mere åben himmel, hvor jeg kan se så mange forskellige dyr, ikke mindst fugle. Jeg har noget med fugle. De glæder mig, de overrasker og imponerer med deres sang og fantastiske trækruter, og de pryder naturen med deres sang og fjerpragt. De synger dagen i gang og synger solen ned. For bare at nævne lidt af det, fuglene bidrager med for mig.

Når jeg ikke foretager mig flytterelaterede ting, går mine dage også med at male og skrive, for det er aktiviteter, der giver mening for mig. Under skrivningen opstår der tanker og følelser, som det føles godt at være i. Om jeg deler dem med andre, jer læsere, vil tiden vise. Som med ”Alene du” skriver jeg for at få mening i de mange minder, de mange tanker og følelser, som knytter sig til andre dele af mit liv end barn- og ungdom.

Flytningen er et farvel til det hus, som min mand Poul og jeg købte sammen for over 25 år siden. Her flyttede vi sammen for første gang, her har vi levet, og her døde Poul fra.Vi har fået fem børnebørn i den periode, ja, Poul var med til at opleve de fleste af dem. Det er jeg nu blevet klar til at forlade, kunne ikke så meget som tænke tanken for bare 6 måneder siden. Sommerens skriveproces og maleproces må have medvirket til denne udvikling, tænker jeg.

Det bliver også farvel til en stribe vidunderlige naboer og venner i nabolaget, som jeg sætter meget højt. Samhørigheden med mine vejvenner har indebåret, at vi har delt sorger og glæder, har hjulpet hinanden og taget del. Efter Pouls død har mine vejvenner været en form for nærfamilie, og jeg ved, den form for familie er knyttet til vores kontekst her. Vi vil om kort tid ikke længere dele boligskæbne, ikke kunne træde til med ekstra kaffekander på to minutter eller ekstra stole til fødselsdagen ved hjælp af ti skridt over vejen. Derfor er det vemodigt på en måde, men jeg er klar til nye naboer med fælles boligskæbne, som mig. Klar til cykelture med gamle venner, der bor i det nye nærområde.

Det var lidt om bogens betydning for mig. Du eraltid meget velkommen til at sende mig kommentarer eller spørgsmål, du bruger bare SKRIV TIL MALENE GRUVE her på hjemmesiden til at sende mig det. Jeg glæder mig til at læse post og svarer på alt det, som jeg kan.